Forplejning om bord

Når man tog på togt med Fregatten Jylland, var der to ting der voldte særlige problemer, der ene var maden det andet væske, og da man ikke havde kendskab til bakterier og vitaminer, kunne det hurtig gå galt.

Med maden var det først og fremmest skørbug, der tog livet af folk, det skyldtes mangel p C- vitaminer, man begyndte at bløde i munden, tænder gik løse og et lille slag på kroppen kunne blive til et stort sår, man begyndte at tabe sig, blev træt, og til sidst døde man, mange gange på grund af indre blødninger.
Med væske var det lige så slemt, en del af problemerne med vand, kendtes også fra byerne. Hvor brønde var gravet på gamle lossepladser, hvor også nye bydele var blevet bygget, de var ikke altid gravet dybe nok, og var meget tit ikke tætte, så overflade vand sivede ind i dem, vandet blev brun, ildelugtene og smagte ikke godt, der for drak de rige øl. På skibe forsøgte man at få vand fra springkilder, men med tiden blev det også udrikkelig, man lavede så tyndt øl af det, så kunne man drikke det igen. Opfattelse var at det var malten og ikke kogningen af vandet, der gav vandet nyt liv.

På vikingetiden kendte man også til disse problemer, og den gang, forsøgte man at klare det med løg og mjød, man vidste også, at sæl og hvalkød havde en god effekt på en vikings helbred. Den vide har man holdt fast ved, op gennem tiden, og når man provianterede, var der altid mange løg, og kål der blev taget med samt flæsk, tørret eller saltet, mjød blev erstattet af øl, og da man begyndte at fremstille brændevin, blev det også en fast del af provianten, man fik hurtig den opfattelse, at hvis man kom urter i brændevinen havde det en helbredende effekt, både på det ene og det andet, ja faktisk kunne man vel næsten sige, det kunne kurer alt. Særlig på Christian den 4. tid tog den opfattelse til, og man fandt også ud af det med c- vitaminer, men det glemte man så et par gange igen.

Når et dansk orlovs skib tog på togt, hvad var forsyningen så. Ud over Saltet og tørret kød, saltede sild, dobbelt bagt brød (beskøjter) og øl. Ja man havde levende dyr med (høns, grise og måske en ko eller to) masse af grønsager og frugt, mel, gryn og korn. Og så havde man brændevin, øl og likør (æble, pære, og kirsebærlikør). Der udover havde man også altid så man kunne give besætningen en grog af fransk brændevin og sukker. Og hvorfor nu fransk brændevin, jo det var billiger, kunne altid købes i fremmed havn, og så smager det faktisk godt (hvis man brænder det 2 gange får man faktisk Cognac). Ud over det gik man altid til udenlandske havne for at købe ind, kuld i England, citrusfrugter i Portugal eller Spanien.

Hverdage mad bestod mest af grød, og brød samt lidt flæsk, man fik vand så lang tid det haves, og så gik man over til øl. Og når det så slap op, ja så kunne besætningen blive nød til at nøjes med en Grog.

En typisk mad plan.

Dag

Morgen

Middag

Aften

Mandag

Smør, brød og øl

Smør og grød

Smør og grød

Tirsdag

Brændevin og brød

Kød og ærter

Smør og grød

Onsdag

Smør, brød og øl

Smør og grød

Smør og grød

Torsdag

Brændevin og brød

Flæsk og ærter

Smør og grød

Fredag

Smør, brød og øl

Smør og grød

Smør og grød

Lørdag

Smør, brød og øl

Tørfisk og ærter

Smør og grød

Søndag

Brændevin og brød

Flæsk og ærter

Smør og grød